Hegnsklippere

Den suveræne hegnsklipper
til den effektive og pæne vedligeholdelse
af levende hegn !

Med Danmec hegnsklipperen, der er enorm robust, kan læhegn og bevoksning af forskellig art beskæres i god afstand fra traktoren og op i en højde på ca. 6,5 meter med kun 2 gange kørsel.
 

På grund af klippehovedets stilling, fleksibilitet og mulighed for at dreje ca. 180° om sig selv, kan læhegn og bevoksning beskæres på den mest velegnede måde - både lodret, skråt ind over bevoksning samt vandret eller skråt op under udhængende grene.
 
Danmec klippehovedets specielle konstruktion, stilling og rotorernes hastighed samt knivenes udformning bevirker, at læhegn og bevoksning beskæres rent, idet både tynde kviste og tykke grene er beskåret med et rent og miljøvenligt snit.

 

Danmec hegnsklipperen kan beskære materiale indtil 15 cm i tykkelsen, og kørehastigheden er 3-5 km/t i fuld klippehøjde.
 
Rotorerne trækkes af veldimensionerede oliemotorer med en oliemotor koblet på hver rotoraksel med en kraftig lamelkobling imellem, der skåner motorerne ved chockpåvikninger og stor belastning. De kraftige oliemotorer giver rotorerne en periferihastighed og enerti, der sikrer Danmec hegnsklipperen den store kapacitet.
 
Danmec hegnsklipperen har eget lukket oliesystem med en dobbelt oliepumpe, der trækkes via en kraftoverføringsaksel fra traktorens PTO aksel. Stor oliekapacitet og tæt filtrering sikrer oliemotorerne en lang levetid.
 
Betjening af Danmec hegnsklipperens hydraulistiske cylindre sker el-hydraulisk med 3 joystick i en el-boks, der moteres i traktorens førerkabine. De hydrauliske bevægelser af arme og klippehoved sker langsomt og velafbalanceret. Det sikrer en rolig, sikker og overskuelig styring af klippearbejdet. For at sikre den bedst mulige beskæring af hegnet, er det muligt at vende omløbsretningen på klipperens rotorer.

 

Danmec hegnsklipperen er konstrueret med en udløbscylinder, der udløses ved for stor belastning af klippehovedet.
 
Danmec hegnsklipperen er ophængt i traktorens 3-punkt ophæng, og kører under arbejde som bugseret på 2 kraftige og brede gummihjul.


Danmec hegnsklipperen er udstyret med bag-, stop- og blinklys samt reflekser. Lysanlægget tilsluttes traktorens 7-polede stikdåse via et aftageligt gummikabel. Det sikrer en betryggende færdsel på offentlig vej. 


 

 

 

 

 


 

Danmec   -   Niels Bohrs Vej 10   -   6100 Haderslev   -   Tlf.: 7453 1607   -   Fax: 7453 1687   -   E-mail: danmec@danmec.dk